ROSTI – FRA BAGLOKALE TIL INTERNATIONAL VIRKSOMHED

Historien om Rosti begynder i starten af 1940’erne, da to unge mænd mødtes på Købmandsskolen i København og indledte et livslangt partnerskab og venskab. I 1944 stiftede Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen firmaet Rosti, der beskæftigede sig med grossistvirksomhed og halvfabrikata til isenkrambranchen. Under og efter 2. Verdenskrig var der knaphed på mange materialer, og efter først at have produceret i bakelit begyndte Rosti at eksperimentere med melaminplastic fra USA til fremstilling af pressestøbt bord- og køkkenservice. Produktionen blev kickstartet, og Rosti fik sin hidtil største ordre, da Forsvaret fik øje på melaminens ekstraordinært store holdbarhed og bestilte melamintallerkener til kostforplejningerne. I 1950’erne var Rosti det eneste firma i Danmark, der fremstillede i melamin.

ROSTIS HISTORIE

EVENTYRET OM MARGRETHE-SKÅLEN

Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen ville gerne føje et sæt røreskåle til Rostis sortiment af melaminprodukter. I 1947 indkøbte man prøver på røreskåle i alle tænkelige størrelser, udformninger og materialer og spurgte et stort antal husmødre om disse skåles fordele og mangler. Resultatet var, at husmødrene ønskede en rundbuet skål, der skulle være netop så rummelig og alligevel så opret, at der både kunne piskes og røres i den, uden at indholdet flød over. Den skulle samtidig have hældetud og et godt greb.

Næste skridt var at finde en designer, der kunne forene disse krav med et tidløst og funktionelt design. Valget faldt på Acton Bjørns og Sigvard Bernadottes tegnestue i København, der på den tid var en af få tegnestuer i Skandinavien, der beskæftigede sig med industrielt design. Der var ikke mange penge til honoraret, så der skulle ikke bruges for meget tid på det, lød ordren internt på tegnestuen. Heldigvis var skålen der i første hug, og med fire farveforslag mod en ringe ekstrabetaling var opgaven løst. Rosti havde fået en skål, der forenede funktion, kvalitet og design.

Navngivet efter niece
I 1950 kom skålen i produktion. Nogle år efter ønskede Sigvard Bernadotte at give den et særligt navn. Bernadotte var søn af den svenske konge Gustav VI Adolf, bror til den danske dronning Ingrid og dermed onkel til prinsesse Margrethe. I 1953 var den danske tronfølgelov blevet ændret, og den 13-årige Margrethes navn var på alles læber. Bernadotte bad Det danske Hof om tilladelse til at benytte prinsessens navn til skålen. Det fik han lov til, og året efter fik skålen sit navn, Margrethe-skålen. Herefter blev skålen i julen 1954 lanceret i tre størrelser, 2, 2,5 og 3 liter i pastelfarverne hvid, gul, blå og grøn. Serien blev op gennem 1960’erne udvidet til mange forskellige størrelser og farver samt forsynet med gummiring under bunden, ligesom der nu produceres låg til alle størrelser. Margrethe-skålen er blevet et prisbelønnet, dansk designikon, som blandt andet har været afbilledet på frimærker og også har plads i den permanente samling på Museum of Modern Art I New York. På verdensplan er der solgt mere end 25 millioner Margrethe-skåle.